Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Digital kompetence

Princip for digital kompetence på Nørrebro Park Skole og KKFO 

Digitale kompetencer 

Man har opnået digital kompetence, når man både forstår at bruge sine digitale færdigheder, så man indgår i værdiskabende sammenhænge med andre og samtidig udviser digital dannelse i sin ageren på internettet og via sin elektroniske kommunikation. Digital dannelse er en del af at være digital kompetent. Sat på en ligning: 

Digital dannelse + digitale færdigheder = digital kompetence 

Det er den digitale dannelse vi skal understøtte eleverne i, så de bliver digitalt kompetente. Selvom mange elever opnår færdigheder på egen hånd i fritiden, er der også mange, som ikke gør. Der skal derfor også støttes op om færdighederne. 

Digital dannelse 

Den digitale dannelse skal støtte elevernes sociale og alsidige udvikling, motivation og trivsel. 

NPS bestræber sig på, at eleverne på selvstændig vis skal kunne håndtere de udfordringer og muligheder, der ligger i de digitale værktøjer og medier, herunder håndteringen af digitale fodspor og sikkerhed på nettet. De skal kunne indgå i og bidrage aktivt til meningsfulde digitale fællesskaber. 

Digitale færdigheder 

NPS bestræber sig på, at udvikle elevernes digitale færdigheder, gennem brug af digitale værktøjer og medier, således at de understøtter og udfordrer alle elever i deres læreprocesser. 

De digitale færdigheder skal understøtte det faglige arbejde i og omkring skolen og bidrage til at alle elever bliver gjort i stand til fremover, at begå sig i en digitalt sammensat verden.  

Udviklingen af digital kompetence er ikke noget et enkelt fag har ansvar for, men er noget som udvikles progressivt på alle klassetrin og i alle fag. I og med at det er et felt der er under hurtigt udvikling satses der ikke på fastlagte programmer eller devices, men tilpasses den løbende udvikling og fagenes behov. 

Samarbejde mellem Nørrebro Park Skole og KKFO og forældrene 

NPS skal tage hensyn til at alle børn kan erhverve sig digitale kompetencer, uanset børnenes sociale baggrund. NPS bestræber sig på at bruge udviklingen af digitale kompetencer til at øge chanceligheden for børnene. 

Godkendt ved skolebestyrelsen 9. december 2022