Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Trivselsregler

Trivselsregler Nørrebro Park Skole

Udgangspunktet for Nørrebro Park Skole og KKFO’s trivselsregler, er skolens værdigrundlag om et anerkendende og udviklende skolemiljø (se Nørrebro Parks Skole og KKFO’s værdigrundlag

Trivsel og læring er grundpillerne for Nørrebro Park Skole og KKFO. Det at have det godt i skolen er en grundlæggende betingelse for at lære og trives. Målet er at skabe et læringsmiljø med mange slags udfordringer og mange veje til succes. Hele skoleforløbet skal for det enkelte barn være præget af læring, selvværd og tillid til fællesskabet. 

På Nørrebro Park Skole og KKFO har vi en omgangsform, hvor den enkelte skal føle sig anerkendt, respekteret og mødt med forståelse. For at understøtte dette skal vi have fælles trivselsregler som skal sikre, at alle passer på andre, passer på sig selv og passer på skolen og KKFO’en. 

Derfor: 

  • Alle har ansvar for, at skolen og KKFO’en er et rart sted at være så alle trives fagligt og socialt 
  • Alle har ansvar for, at forskellighed respekteres 
  • Alle har ansvar for en ordentlig omgangstone 
  • Alle har ansvar for at passe på skolens bygninger, inventar og vores fælles områder 

Trivselsregler 

Vi hjælper alle med at passe på Nørrebro Park Skole og KKFO. 

Vi bruger et pænt sprog når vi taler til og om hinanden, og vi bidrager til at alle har det rart - både i undervisning, pauser og i fritid. Det er uacceptabelt at tale nedsættende om køn, hudfarve, religion, etnicitet og seksualitet. 

Vi vægter det gode læringsrum højt, hvor vi sammen sikrer tryghed til at kunne lære og være. Alle respekterer og samarbejder med både børn og voksne, og vi indretter efter gældende regler i klassen. 

Med udgangspunkt i skolens trivselsregler, udarbejdes trivselsregler på årgangen inden første forældremøde. Årgangens trivselsregler præsenteres og drøftes på første forældremøde. 

Overtrædelse af trivselsreglerne: 

Vi deler overtrædelser af skolens ordensregler op i tre kategorier. Det er barnets lærere og pædagoger sammen med skolens ledelse, der afgør, i hvilken kategori overtrædelsen tilhører.  

  • Lettere uacceptabel adfærd  
  • Ved lettere uacceptabel adfærd løser det pædagogiske personale uoverensstemmelsen gennem dialog med eleven. Forældrene informeres telefonisk og indkaldes evt. til møde.  
  • Gentagende uacceptabel adfærd 
  • Ved gentagende uacceptabel adfærd løser lærer eller pædagog og eventuelt nærmeste leder uoverensstemmelsen ved forældreinddragelse ved indkaldelse til møde. Der udarbejdes en handleplan for indsatsen omkring barnet.  
  • Grov uacceptabel adfærd  
  • Ved grov uacceptabel adfærd indkaldes forældrene til møde med skoleledelsen. 

Teamets rolle: 

  • At gribe tidligt ind ved elevers uhensigtsmæssige adfærd, og sætte ind med klare og kendte konsekvenser 
  • At skabe og opretholde et godt samarbejde med forældrene, og skabe plads til drøftelse af gensidige forventninger 
  • At sikre alle har en fælles forståelse af skolens trivselsregler 
  • At medvirke til at skabe trivselsregler for klassen 
  • At orientere ledelsen tidligst muligt om større disciplinære udfordringer 

Forældrenes rolle: 

  • Følge med i og støtte barnet i dets skolegang 
  • Deltage aktivt i skole/hjem samarbejdet og øvrige arrangementer på skolen 
  • Være loyale over for skolen og ikke tale dårligt om skolens personale og andre elever 

Elevernes rolle: 

  • Gennem elevrådet at sætte fokus på problemer vedrørende trivslen på Nørrebro Park Skole. 
  • Være med til at sætte grænser ved andre elevers uacceptable adfærd 

Ledelsens rolle: 

  • Sørge for, at der handles konsekvent og følges op på elevers overtrædelse af de fælles trivselsregler. 
  • Forebygge disciplinære problemer, blandt andet ved at sørge for en fælles linje blandt lærerne i forhold til håndtering disciplinære problemer. 

  Hvor andet ikke er nævnt, følger skolen ”Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen” 

Godkendt på skolebestyrelsesmøde 23. november 2022

Dokumenter