Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Traditioner

Princip for traditioner på Nørrebro Park Skole

På Nørrebro Park Skole har vi en række fælles traditioner, som er kendte af børn, medarbejdere og forældre. I dagligdagen er skolen organisereret i afdelinger, gennem traditionerne skabes fællesskaber både i og på tværs af alle afdelinger.

Traditionerne støtter fællesskabet og skaber en kultur på Nørrebro Park Skole, som understøtter læring, den almene og den personlige dannelse og det overordnede mål: At få så god en skolegang som muligt, og at man på Nørrebro Park Skole oplever at være en del af åbne og forpligtende fællesskaber.

Vi ønsker, at der skabes gode minder for alle børn.

Vi ser en værdi i, at det både er traditioner for eleverne, og traditioner der mærkes af forældrene, og som giver forældrene mulighed for at understøtte fællesskaberne på skolen. Vi ønsker at understøtte, at børn og forældre kan glæde sig til faste traditioner igennem skoleforløbet.

Eksempler på fælles traditioner, som vi ønsker alle skolens elever kommer til at opleve og deltage i, igennem deres skoletid på Nørrebro Park Skole fra 0. – 9. klasse.

  • Personalets dag - fredag inden påskeferien
  • Morgensang
  • Fællesuge med forældredag
  • Lejrskole
  • Koloni
  • Skolens fødselsdag
  • Spil-dansk-dag
  • Motionsdag
  • Juletraditioner
  • Skolefest i afdelinger
  • Fastelavn for 0.-3.klasse
  • Stjerneløb
  • Sidste skoledag for 9. årgang
  • Sidste skoledag før sommerferien

Ud over disse har vi en række andre traditioner for de enkelte årgange.

Traditionerne skal bæres af engagement fra medarbejdere, ledelse, forældre og elever. Traditioner indebærer en forudsigelighed og genkendelighed, men vi ønsker også, at de er dynamiske.

Intentionen med dette princip for traditioner er at styrke de forpligtende fælleskaber på Nørrebro Park Skole. Derfor kan traditioner glide ud og nye komme til – når blot det sker for styrke vores fællesskab og den almene og personlige dannelse.

Bestyrelsen feb/sep 2020