Hjemmearbejde
Princip for hjemmearbejde på Nørrebro Park Skole
Definition
Ved hjemmearbejde forstås alt supplerende skolearbejde der foregår uden for skoletid.
Formål
Hjemmearbejde skal supplere skoleundervisningen, og det tilrettelægges som en integreret del af elevernes arbejde med fagene ud fra elevernes behov og niveau. Dermed understøttes varierende og differentierede læringsformer, som hjælper og udfordrer alle elever på deres respektive og forskellige faglige niveauer.
Hjemmearbejde har som formål at fremme elevernes selvstændighed i forhold til deres egne læreprocesser.
Mål for hjemmearbejde:
- Der gives så lidt hjemmearbejde som muligt.
- Det tilstræbes, at elever på alle klassetrin læser 20 minutter om dagen derhjemme.
- Som udgangspunkt gives der ikke hjemmearbejde for i indskolingen, men det kan ske efter aftale mellem lærere og forældre til eleven.
- På de ældste klassetrin må det forventes, at eleverne indimellem skal færdiggøre skriftligt arbejde eller bruge tid på at læse en roman færdig derhjemme.
- Det tilstræbes at hjemmearbejdet tilrettelægges sådan at det er muligt for eleven selv at lave opgaven uden hjælp fra forældre.
- Hjemmearbejde på de enkelte årgange formidles til elever og forældrene på den af klassens benyttede platform.
- Ved højt fravær forventes det, at eleverne følger ugeplanen eller kontakter klassekammerater for at kunne løse/lave sine opgaver, som klassen har arbejdet med i fraværsperioden.
- Der kan forekomme pædagogiske indsatser, som i perioder kan kræve hjemmearbejde for at give eleverne de bedste forudsætninger (eks. ved elever med dysleksi, talblinde).
Godkendt ved skolebestyrelsen 18. juni 2024
Dokumenter