Antimobbeplan på Nørrebro Park Skole

Trivsel og læring er grundpillerne for Nørrebro Park Skole.

At have det godt i skolen er den grundlæggende betingelse for at lære. Vi forsøger derfor at skabe et læringsmiljø med mange slags udfordringer og mange veje til succes.

Hele skoleforløbet for den enkelte elev skal være præget af læring, selvtillid og tillid til fællesskabet.

Vi er en skole med fokus på velfungerende arbejdsfællesskaber og individuel læring.

På NPS udvikles vi gennem:

• anerkendelse og gensidig respekt for hinanden
• et berigende og udviklende læringsmiljø
• åbne og forpligtende fællesskaber
• inspirerende og velfungerende fysiske rammer

I overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf og Nørrebro Park Skole og KKFO’s eget værdigrundlag, arbejder vi med at danne og uddanne eleverne til demokrati og ligeværd.

Arbejdet skal danne grundlag for elevernes holdning og færden, så de kan udvikle deres evner og potentialer til gavn for den enkelte og fællesskabet.

Vi accepterer ikke mobning!

Børns Vilkår – Hvorfor opstår mobning

I skole og KKFO’s arbejde med at imødegå mobning, tager vi udgangspunkt i Børns Vilkårs definition på mobning:

Med afsæt i forskningsprogrammet eXbus definerer Børns Vilkår mobning som et komplekst og socialt fænomen, der udspiller sig i fællesskaber. Dette står i modsætning til tidligere, hvor man tillagde enkeltindividers personlighedstræk eller opførsel ansvaret for mobning. Nu ved man, at det ikke handler om den aggressive mobber eller det svage offer, men om ekskluderende gruppedynamikker som kan opstå i utrygge fællesskaber. Lidt populært kan man sige, at: mobning handler ikke om onde børn – men om onde mønstre (kilde: https://bornsvilkar.dk/til-fagpersoner/mobning-trivsel/mere-om-mobning)

Ud fra denne definition, kan tegn på mekanismer der kan føre til mobning f.eks. være:

• faste hierarkier og grupperinger
• snævre normer for udseende og/eller adfærd
• udelukkelse eller manglende lyst til at deltage i lege og sociale aktiviteter
• børn/unge der over tid er triste, ensomme eller nervøse for at sige noget

Signaler på mobning

Den mobbede kan være tilbøjelig til at:

• blive passiv, og trække sig ud af fællesskabet
• gå for sig selv og være alene i frikvartererne
• søge megen voksenkontakt
• udvise ringe selvtillid
• komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket
• komme for sent eller helt udeblive fra undervisningen
• udvise manglende lyst til at gå i skole
• miste eller få ødelagt ting, tøj o. lign.
• klare sig dårligere fagligt

Forebyggelse.

Forebyggende tiltag planlægges og udføres i samarbejde mellem skolebestyrelse, elevråd og skolens personale.

Der skal i skole- og KKFO-tiden:

• være synlige gårdvagter i frikvartererne
• være en generel opmærksomhed fra de voksne mod signaler på mobning
• arbejdes med sociale kompetencer på alle klassetrin

Hvis mobning forekommer alligevel.

For at kunne iværksætte tiltag mod mobning, skal skolen/KKFO’en kende til problemet.

• Dén voksne (pædagog, lærer, forældre) eller elev, der får kendskab til mobningen, kontakter kontaktlæreren, KKFO-pædagogen eller ledelsen.
• Ledelse inddrager inklusionsteam, og aftaler med lærerteam/KKFO, hvordan situationen skal gribes an.
• De berørtes forældre inddrages, og der afholdes samtale med de involverede elever - eventuelt afholdes et eller flere klassemøder. Der indhentes hjælp fra en eller flere af skolens ressourcepersoner (skolesocialrådgiver, skolepsykolog, sundhedsplejersken, inklusionspædagog, AKT-lærer).
• Klassens lærer-/KKFO-team følger udviklingen til problematikken er løst – og holder ledelse og forældre løbende orienteret.

Digital mobning

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende punkter:

• Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen.
• Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skolegården i skoletiden.
• Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen. 

For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier og samtidigt styrke elevernes digitale dannelse, særligt ift. de etiske dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum.